Top banner
Banner

  Dansk Amatørboksnings Historie  
Categories Banner    Om bogen

   Interview

   Indholdsfortegnelse

   Køb bogen

   Anmeldelser

   Kontakt

         



Omslag - Dansk amatørboksnings historie


   Omtale    Om bogen
Fra bagsiden af bogen:
I de sidste årtier af 1800-tallet opstod amatørboksningen i Danmark, og bokseklubber blev i denne pionértid grundlagt samtidig med, at alle de andre sportsgrene etablerede sig som en del af den hastigt voksende arbejderbevægelse.

Lige fra begyndelsen af skilte amatørboksningen sig ud fra sin dekadente storebror, den professionelle boksning, som der har været skrevet så meget om.

DANSK AMATØRBOKSNINGS HISTORIE er den første komplette bog om amatørboksningen i Danmark.

I bogen beskrives dansk amatørboksning i alle sine facetter. Der er talrige kampreferater fra hele perioden fra hjemlige stævner og fra de store internationale turneringer. Livet i klubberne beskrives. Udviklingen i træningsmetoder, slag og taktikker gennem tiderne forklares. Begivenhederne inden for amatørboksningen placeres rundhåndet i forhold til samtidige begivenheder inden for boksning og anden sport, og i forhold til andre små og store historiske milepæle i ind- og udland.

I et helt kapitel for sig beskrives hidtil ukendte hændelser i dansk amatørboksning under Anden Verdenskrig.

Der er beretninger fra dansk amatørboksnings glansperioder, hvor amatørboksningen havde en fremtrædende plads og stor prestige i Danmark, og hvor den ryddede forsider i aviserne og fyldte de største idrætsarenaer herhjemme.

Men dansk amatørboksnings liv har fra Dag 1 været een lang dødskamp. Altid kontroversiel for sin brutalitet, altid i splid med sig selv om filosofien bag boksningen, altid under sportsjournalisters heftige beskydning for at have teknisk ringe boksere i elendig form, som var uværdige til at blive kaldt mestre.

DANSK AMATØRBOKSNINGS HISTORIE har forord af firedobbelt danmarksmester, nordisk mester, deltager ved OL og professionel europamester Hans Henrik Palm.


Om forfatteren:
Asbjørn B. Christensen (f. 1970) er cand.mag. i historie og dansk.

40 kampe for Lindholm, Bispebjerg, CIK og North Las Vegas Center Ring Boxing, USA.

   Indhold    Bogens indholdsfortegnelse

245 sider,

15,5*23 cm

ISBN 978-87-93284-35-7

Forord v. Hans Henrik Palm
Tak
Indledning
En startbog anno 1933
Klubberne
Anden Verdenskrig
Stævner
Mesterskaber
Olympiske lege
Copenhagen Box Cup
Kvindeboksning
Er boksning en farlig sport?
Om det der ikke kom med
s. 1
s. 3
s. 4
s. 8
s. 35
s. 60
s. 81
s. 101
s. 140
s. 174
s. 210
s. 221
s. 238


   Video    Interview med forfatteren


      Køb bogen
Bogen kan købes ved at klikke ind her på SAXO.

Desuden kan den købes/bestilles ved henvendelse til den lokale boghandler.

Paperback: ISBN 9788740942446

E-bog: ISBN 978-87-93284-38-8

      Anmeldelser
Dansk BiblioteksCenter skrev bl.a. i den såkaldte lektørudtalelse: »Velplaceret højre-kryds af en bog til bokseinteresserede, der søger anekdotisk underholdende historik om dansk amatørboksning fortalt af en bokseentusiast.

Fra første side er man ikke i tvivl om, at det er en bokseentusiast, der fortæller, og det vel at mærke et menneske, der kender boksningen fra begge sider af ringen. Det er et stort plus.

Der findes ikke andre bøger alene om dansk amatørboksning.

Savnet bog på hylden på større biblioteker.«

Nordjyske Stiftstidende skrev bl.a. i et interview: »I Aalborg blev der arbejdet ihærdigt i kulisserne for at fremme boksesporten, og her havde SIFA (Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg) en stor rolle at spille, og endelig var det et faktum, at de tre klubber var i stand til at levere et forbilledligt samarbejde. Boksealliancen i Aalborg, som den blev kaldt, formåede at lave stævner med meget højt niveau, og dermed fastholde interessen for sporten, siger Asbjørn Christensen.«

Fyns Amts Avis skrev bl.a., » ... Asbjørn Christensens fine og seriøse værk om dansk amatørboksning gennem tiderne ... Historien er fint fortalt og der trækkes tråde til samtidige begivenheder i samfundet og derfor også om boksningens kår under anden verdenskrig.«

Fyns Amts Avis gav bogen 4 ud af 6 stjerner.

Amagerbladet skrev bl.a., »Tidligere CIK-bokser har skrevet bog om amatørboksningens historie, hvor hans gamle klub, CIK, indtager sin naturlige plads. Blandt andet med reportage fra klubbens 25-års jubilæum i KB Hallen i 1946 mod militærboksere fra England og USA.«

Aarhus Stiftstidende skrev bl.a., »Dansk Amatørboksnings Historie er en ny bog af Asbjørn B. Christensen, som er den første komplette bog om emnet.«

Henry Rasmussen på Lionheart-Boxing.dk skrev bl.a., at »Hvis man går efter nogen historier, der kan give et indtryk af, hvordan dansk amatørboksning gik for sig tidligere, med detaljer og anekdoter fra svundne tider, så kan man sagtens finde nogen timers underholdning her.«

Lolland-Falsters Folketidende skrev bl.a., at »Det er en usentimental beskrivelse af boksningens historie fra det første DM i amatørboksning i 1899. Man bliver klogere, ikke bare på historien, men også på teknik og regler.«

      Kontakt
  Kontakt:

  Asbjørn B. Christensen
  Tlf.: 20270077
  Mail: info@ExCathedra.dk





Bottom Banner

© Asbjørn B. Christensen 2017